Fotofilosofi

Religion for at vende tilbage og det med symboler.

Alle billeder er små ikoner, og de behøver ikke temaet religiøse emner. Religionen kommer helt af sig selv. Når et billede laves, rammes der noget ind. Det er taget ud af en helhed, som kan være den vi har stået overfor, eller den verden vi har i vores tanker og hoveder. Vi lægger ting ind i rammen som var det en æske vi lagger noget i. – Det kan være ting vi vil erindre eller noget vi vil beskytte, som for at fortælle, at det her er mit personlige, men du må godt se med. Vi inviterer andre med, så der kan laves et fællesskab. De ting og emner er symboler for noget specielt.

Som den religiøse religion består af gamle skrifter som i bund og grund handler om at holde balancen. Har billeder regler for god opbygning som bunder i gamle opdagelser, der går ud på at holde balancen.

Rembrandt og Lyset

Fibonacci-tal, sneglehuset, Den gyldne port. Matematikken.

Vincent van Goghs urolige penselstrøg og hans anvendelser af spiralen.

Leonardo da Vinci og mystikken.

Skålen og klang skålens symbolske og healende kræfter.

Trygheden og utrygheden, inden for rammen og uden for rammen.

Hvad kan den tomme ramme?

En tanke: Hvad sker der når tæppet går ned i mellem scene og publikum. Hvad vil der ske, hvis tæppet var tyndt og transparant, så man kunne ane noget fra begge sidder. – Tænk også på de gamle fotoalbums.

Nysgerrigheden er døråbneren for udviklingen. Det handler ikke om at stå stille for at håbe på at verden kommer til én. Det kræver, at man er opsøgende og nysgerrig.

De her opdagelser og rigtigt mange flere, stiller spørgsmål så man kan komme videre.

Med fokus på balancen og alle sine spørgsmål og det opsøgende arbejde, vil man helt sikket lande i noget som minder rigtigt meget om religion..

Ja! Jeg kan blive ved. Nu skal det handle om bevidstheden, som kan bane en vej til åbenbaringen. - Der var religionen igen. Og igen, det er ikke den religiøse åbenbaring jeg her tænker på.

Bevidstheden fortæller om, at der også er en underbevidsthed, det ligger lidt i ordet. Og Nej! Jeg har ikke den store doktorgrad i bevidsthed. – Det er bare som om, - Vi som samfund bevæger os i et rum, hvor de to begreber ikke findes. Vi er bevidstløse, vi famler os rundt i blinde med håbet om, at vi møder noget eller nogen der kan bruges og udnyttes på bedste/værste kamerikansk maner. – På den måde får bevidstheden hurtigt en udløbsdato. Vi forholder os kun til det vi ikke ser, men som vi tror vi ser. Vi er vores egen største manipulator. – Jeg var på vej til at skrive det omvendt. At vi forholder os til det vi ser, og det vi ikke ser har vi ingen forhold til. Det er ønsketænkning, - den holder ikke helt. Jeg kunne her vælge emnet manipulation. Det gør ikke noget, når JEG´et/ Vi selv er den store manipulator, men når det er andre som manipulerer med os. Hvad så? – Jeg lader den stå!

Før alt det her hjemme filosofi begyndte, havde jeg en idé om, at det var en god idé at lægge planer for hvad jeg ville fotografere. Altså lægge en disposition som godt kunne brydes, men som jeg hurtigt skulle ind på sporet af igen for ikke at flakse rundt. – I det opstod der små ¨Ø´er¨/ophold på de pladser som var mit mål. – Nu har jeg droppet mine disponeringer, og koncentrerer mig nu mere om eventuelle tidspunkter og mine små ¨Ø´er¨. Det giver et mere levende billede af det jeg vil.

Når det ubevidste plan før i tiden dukkede op til bevidstheden, fik jeg gerne et chok. Et stød i erindringen som stillede spørgsmålet, hvor kom den lige fra? Det her er en info om, at man ikke er ved at blive for nørdet eller for tosset. Det er bare noget, man har lagt ind på den indre harddisk, som nu per automatik dukker op, fordi man skal bruge det. Og tænker man tilbage på den tid, hvor det blev lagt på lager, husker man godt et eller andet i den retning. Det er sket nogle gange for mig. - Det er det man kalder for associationsfornemmelser.

Åbenbaringen er en masse bevidstheder som er lagt sammen. Det er lidt som at bevæge sig op i spiralen for så at opdage sin egen hale længere nede. Nu er man nået en gang mere rundt. På et tidspunkt er det som om den store port åbnes for en kort stund. Den tillader, at man skifter spor til en større spiral. – Jeg bruger her billedsprog. Åbenbaringen har jeg i hvert flad oplevet en gang, måske to, eller tre. Det var ved juletid for nogle år siden den store kom. Jeg vidste, at jeg ikke skulle vende mig om for at se den. I stedet skulle jeg nyde dens tilstedeværelse i stund den varede. Det bliver man ikke religiøs af. Det bliver man høj i hatten af. Det betyder, at man har fat i noget det har en betydning.