Vådere end våd

Sidst redigeret den 08-07-2026

Hvordan er det nu med vand? Vand er livgivende. Det symboliserer renhed,

At der befinder sig et kors i billedet er en ren tilfældighed. Symboler gør en forskel og de er alle vegne. Og i det her tilfælde kommer korset uforstyrrende.

Her kunne jeg skrive om farven blå. Jeg kunne også skrive om vandets mærkbare fugtighed. Det taktile til det haptiske. - Om bevidstheden, om hvordan man oversætter fugt og vand til billeder, så det optræder endnu mere fugtigt og vådt. Det er en leg og en fornemmelse for, hvornår nok er nok. Det handler igen om forholdet til andre billeder. Jeg vil komme ind på det lidt længere nede.

Bevidsthed er at lære, at skille ad for, at samle igen. Det er lidt det, jeg gør, når jeg laver billeder som dem jeg viser her på siden. - Kameraet registrerer rigtigt meget mere end det viser i sine filer. Men det oversætter ikke godt nok. Jeg som fortolker og oversætte skal så være den som fortæller - eksempel fugten, - vandet skal virke maksimalt.

Jeg kan anbefale, hvis man har et ovenlysvindue, eller et drivhus som samler frugt og dråber på den udvendige og rigtige side i forholdet til sundheden, at man så følger en dråbe. Det er en lille iagttagelse, jeg her anbefaler for underholdningen skyld. Dråbens vej ned ad ruden, den nærmest søger en dråbe der er lige så stor eller større, end den selv for, at skubbe og puffe irritere til den større dråbe som bare ikke skal ligge i vejen. Den skal med ned i faldet. - Ned og ud af billedet. Den bane den laver virker ind i mellem som en bevidst jagt. Om nødvendigt skifter dråben gerne spor for at få ramt på den udsete. Man kan spørge sig selv om, hvem der har den indflydelse på den jagt?

I dag den 2.juni 2026 har jeg tømt to papkasser med snavsede værksteds mapper og bøger. Sorte snavsede bøger, der fortæller om, hvordan en busmotor skal samles. Det er kompliceret - en gang til, som man siger, når noget bliver bøvlet. Så det er ikke altid nok, bare at bruge bevidstheden for at få motoren samlet igen. – Jo, - jeg arbejde meget med at forstå den lille del af bevidstheden, hvor det også handler om spejlinger der skal huskes. Først begynder man at skille ad, hvor man efterfølgende så skal samle alt igen. – At få samlet igen er spejlingen, arbejdsgangen er nu omvendt/modsat. Og jo mere kompliceret det er, jo vanskeligere er det at samle. – Det har jo ikke meget med fotografi at gøre. Nej! Men hvis jeg har sat mig lidt ind i bevidsthedens værktøjer, vil jeg også kunne bruge den bevidsthed i mit fotografi. - Med den store optik skal jeg lære at skille mit indtryk ad i tid og blænde, og måske om muligt med flashlys. For så at få samle mit udtryk med farver og virkemidler. Virkemidler kunne være tydeliggørelsen af fugt og vand med løbebaner, som det kunne være ridser og grovkornet effekter for, at skabe et rum bagved og foran. Et forventningens tidsrum. Et rum der skærper nysgerrigheden. Et rum der siden kan fyldes med spørgsmål og fortolkninger.

I billederne med vand: Emnet er forholdet til det taktile og det haptiske. At mærke og fornemme det våde. Her taler man om det perceptuelle. Og jeg som den skabende i billeder kalder det iscenesættelsen. Andre vil taler om sanser, - vores 7-8 sanse, dr skal hjælpe med at holde alt i balance. - Altså, jeg skal gøre det forståelige endnu mere forståeligt. I billeder har vi kun synssansen. Det optiske. Lugte, høre og mærke sansen er til eksempel væk. Derfor gælder det om at oversætte det symbolistisk så godt som muligt. Heldigvis er hjerne hurtig. Den ved godt, hvordan vand føles og mærke, som den ved, hvordan en appelsin smager. Men det er erfaringen som fortæller. Vi som mennesker er helt automatisk igang med at erindre, også selv om det er et billede. Men en selvfølge er det ikke. - Vil man fysisk smage et billede af en appelsin, får man ikke den forventede smag af en syrlig sød frugt.

I billedet med duggen på ruden, er der stille skarpt på duggen. Men der er et rum bagved. Det rum vil gerne fortælle en anden historie end duggen. På en måde har billedet selv stillet ind på rummet bagved, som vil have opmærksomhed med korset som en hjælp. Vi er ikke i det rum. Vi er i et andet rum foran duggen. Duggen er her som det transparente tæppe der kunne hænge i mellem teaterscenen og publikumssalen. Det skaber en nysgerrighed. – En nysgerrighed som, hvad enten man står på en eller anden side af tæppet vil man gerne vide, hvordan verden ser ud på den modsatte side, hvordan er det at være i det. Hvad er det vi kan forvente fra den anden side?

Man kan forestille sig, at verden betragtes fra den anden side af duggen, så synet vender ind mod mig som tager billedet og hele den verden som er bag mig. – Gør man det, betragtes den verden billedet er kommet af endnu mere. Man har flyttet sin opmærksomhed til noget uden for rammen. Så landes der en mening med fotografiet og billedet.

Det at være inden for rammen mod, det at være uden for rammen. Hvor ligger sandsynligheden for trygheden størst? Rammen kunne også være vægge. Er ens komfortzone størst inden for? Her er chancen for at opleve nyt begrænset. Hvis nu der byttes om på tryghedsmomentet/komfortzonen så frygten flytter ind. Hvad så? Hvor vil vi så helt være? Det handler om at forholde sig!

En antagelse jeg prøvede mig selv på for nogen tid siden lyder:

Hvad er mennesket uden biler?

Hvad er biler uden mennesker?

Fornem forskellen! – Det handler ikke om et svar. – Det handler om at man forholder sig. Derved får jeg en dybde, en filosofi jeg kan bruge. Opgaven jeg stillede mig handler om, - hvem og hvad der har kulturen i sig. Opgaven var ikke at lukke ned med interessen for at få ret, men åbne interessen for flere spørgsmål. 

Jeg har været oppe for at printe lidt ud. Desværre løber jeg ind i opslag fra Internettet der gerne vil sælge mig bøger der omhandler emnet >>Bevidsthed<<. Det er fint nok, måske jeg køber. 

Jeg kommer ned med en kort sætning fra mig der hedder >>Fotografi er billeder fra det ubevidste JEG<<. - Det vil noget kan jeg mærke. Kan det siges mere præcist? – Jeg kan tilføje, at jeg i sætningen mærkede min underbevidsthed som i tydelig. Det er som om den lige træder lidt frem for at sige, jeg er lige her.

Fundamentalisme er, når man dyrker det skrevne ord. Den sætning lader jeg lige stå. Har lige hørt den i Anders Laugesens program Pilgrim i landskabet, hvor han taler med forfatter Mads Lidegaard. Det er Mads der udtaler sætningen.

Hvad har fundamentalisme med fotografi at gøre? Den er svær! Jeg vil begynde med at sige - IKKE EN SKID!!

Der er bare noget i det fundamentale som taler til mig. Det er som om det er underbevidstheden som siger. Det er mig igen - der taler til dig. Fundament og underbevidsthed. Ja! Det smager godt. Hvem skal bestemme om det er rigtigt! Ja, jeg har ikke studeret i mange år på noget universitet - på den måde - med snuden ned i bøgerne, for senere at hævde min magt. Jeg er nærmest lige begyndt uden behovet for noget studere hus.. I det manglende hus undersøger jeg, hvad underbevidstheden betyder for mig. Og det svar kommer tit i de billeder jeg laver. Det jeg har set og oplevet, skal svare til det billederne fortæller. Og svarene er tit spørgsmål? – Det er op ad bakken, hvilket også er et godt billede på, at kæmper man, kommer resultaterne også.

Over en del år nu, har jeg nok trænet underbevidstheden så meget, at jeg kan tænde og slukke den som jeg vil. Det behov er mest, når jeg skal optage billeder. – Jeg har et stort behov for, at arbejde med noget som giver mening. Jeg bliver rastløs, når der går for lang tid imellem. – Så, når der ikke laves billeder ledes der ofte efter ord. – det er i ordene der er noget at hente, og det gavne mine billeder. De to arbejder meget op og ned af hinden. Jeg kalder det analyse. Den proces er nok en evighedsproces, da den gentager sig. Og rammer jeg noget, skal det forfølges, hvad enten det er ord eller i billeder.

For en del år siden abonnerede jeg på Kristeligt Dagblad. Det var for at læse mere indhold ind i hovedet på mig selv, men forsøget mislykkes. Det var som om der var nogen der klogede sig >>i ord << i den anden ende, - over min forstand. De ville gerne fortælle mig at vores skattekroner ikke var spildte - på dem. - Da det var kristeligt Dagblad, tænkte jeg religion, jeg tænkte ikoner, og fotografi/billeder. Jeg tænkte på alt det jeg havde arbejdet med og som jeg gerne ville videre med, men også for at gøre en avis, som denne, opmærksom på, at her var der noget, de burde interessere sig mere for, - Noget som de sprang let og elefant hen over. Det var religionen i fotografiet eller i hvilket som helst andet medie man arbejder med. – Mit budskab kom aldrig til sin ret. Jeg tror endda, at det forsvandt i deres system for druknede sager, man bestemt ikke havde nogen interesse for. – Jeg tænker igen, at vi mangler journalister der kan se mine pointe. I det store Sverige eksisterer de. Nogen som selv arbejder med fotografiet eller maleriet, billedmediet

. – Hvorfor oplever jeg religion i andres og mine billeder. Hvorfor er symboler så religiøst ladet? Det er spørgsmål jeg ikke er ene om, at stille! Det gælder også de symboler som ikke er kendte, men som man lægger ind i det, man vil fortælle om. Med det spørgsmål i mente, opsagde jeg mit abonnement. Jeg forsøgte mig efterfølgende i at kommunikere med dem, - altså dem som har solgt mig det abonnement, - men kom ikke igennem. De forstod ikke mit ærinde. – Hvorfor så abonnere? - Man opgiver.J

eg elsker kloge hoveder, - men når de bliver for kloge uden at tænke på deres modtagere. Uden at være nede på jorden for at bevare jordforbindelsen. Så er det jeg tænker. Deres budskaber er kun for dem selv. 

Siden har jeg hørt og oplevet, folk bruge ordet >>Åbenbaring<< i andre sammenhæng end i fotografiet. Og det er ikke fordi de er blevet religiøse. De kan bare se, - forskelligheder hænger sammen, noget som igen giver en større mening. - I det, - er der allerede noget som smager af religion.

Så for, - at konkludere, så er billeder ikke bare billeder. Det er ¨spørgsmål¨ fra underbevidstheden. Det er balancer og det er undersøgende interesser for noget bestemt. Det er symboler, der allerede her har religionen over sig. Det er historie og historier om forhold der forholder sig.

Ps. Farver er også symbolladet. De fortæller noget forskelligt, alt efter, hvor på jorden man er.